Området omkring Faaborg Feriecenter
Danland Faaborg ligger utrolig skønt lige ned til en dejlig børnevenlig badestrand og kun et stenkast fra Faaborg. Her fra er det muligt at udforske hele Fyn med den skønne natur og de dejlige fynske byer som Svendborg, Faaborg og Odense.
Besøg Faaborg by
Der er masser at se og opleve i Faaborg. Find Malerimuseet med De kendte Fynske Malere, eller besøg Fyns ældste mølle Kaleko Mølle, der kun ligger kun et par kilometer fra Centrum. Gå f.eks. en aftentur med vægterne, der kan fortælle om Faaborgs gamle huse og gader. Det nye hyggelige havnemiljø ligger side om side med den gamle havnefront. Her er der dagligt regelmæssige forbindelser til de omkringliggende øer Lyø, Avernakø, Bjørnø og Ærø, der alle er perfekte til udflugten med cyklen og madkurven.
Naturoplevelserne er der mange af. Øhavsstien med sine 220 km. udspringer ved Faaborgs rekreative Sundområde, og er en helt unik oplevelse. Eller tag børnene med på Fyns største naturlegeplads i Svanninge Bakker.
På 30 min. kan I komme til Egeskov Slot eller besøge den fynske hovedstad Odense, der har meget at byde på. I H.C. Andersens Hus finder man hans breve, bøger, tegninger og personlige ejendele, bl.a. hans store rejsekuffert og det store reb, han altid havde med sig på sine rejser. I Hunderup Skov, ca. fire km syd for Odense centrum, ligger frilandsmuseet Den fynske Landsby. En række fynske gårde giver her et billede af gamle dages landsbysamfund og bondekultur - fortrinsvis perioden 1750 til 1830. Der er foruden bondegårde og diverse landbohuse, en præstegård, en fungerende kro, et teglværk, et hospital, en smedje, en vindmølle og en meget flot vandmøllergård. Tag en tur i Zoo eller besøg Jernbane-museet. Der er offentlige transportmidler både til Egeskov og Odense og Svendborg.
LEGOLAND® Billund
Oplev en verden bygget af klodser. I Legoland er der rig mulighed for oplevelser for hele familien.
Odense Zoo
I Odense Zoologiske Have kan du opleve dyr fra alle verdens kontinenter. Tag eksempelvis en rejse gennem Sydamerika i Odense Zoo's Oceanium. Her oplever du både tropisk regnskov med kunstige floder og subantarktisk klima med kongepingviner.
Odense Zoo har åbent året rundt, dog med forskellige åbningstider afhængig af sæsonen.
Øhavsstien - en 220 km oplevelse for vandrere
Øhavsstien er med sine 220 km en af Danmarks længste vandreruter, som omkranser Det Sydfynske Øhav. Øhavsstien har et meget alsidigt forløb gennem et enestående kulturlandskab, med flotte naturområder, herregårde, landsbyer og købstæder, som er præget af områdets spændende kulturhistorie. Der er udsigter ud over øhavet, som rummer de hyggelige øsamfund, og som er et internationalt anerkendt fugleområde. Øhavsstien er en trampesti forbeholdt vandrere og er afmærket hele vejen med pæle og pictogrammer af vores vandringsmand.
Dagsture på Øhavsstien
Øhavsstien kan sagtens tages i små "bidder" da den er delt den op i en en række dagsture med information om transport, parkering,
oversigtskort mv. Få udleveret kort i receptionen hos Danland Faaborg.
Egeskov Slot, Park og Veteranmuseum
Besøg Egeskov på Fyn og få en enestående oplevelse for hele familien. Egeskov slot er mere end 450 år gammelt, og er i dag kendt for at være Europas bedst bevarede vandborg. Se det imponerende slot indefra og tag en omvisning på slottet.
Ud over selve slottet finder du på Egeskov en masse spændende aktiviteter og attraktioner for hele familien. Prøv blandt andet at tage en vandretur i trætoppene med ”Tree Top Walking”, eller prøv den store labyrint hvor du nemt kan fare vild, eller besøg Egeskovs Veteranmuseum med fly og biler. Du kan også tage en tur i en af slottet smukke haver eller besøge en af de mange andre seværdigheder.
Danmarks Jernbanemuseum i Odense
Sid i de gamle passagervogne, kig ind i de royale vogne, leg lokomotivfører i de imponerende damplokomotiver eller prøv det populære minitog. Et godt udflugtsmål for hele familien.
FÅ RABAT på entrébilletten til Danmarks Jernbanemuseum med Danlands rabathæfte.
H.C. Andersens Hus
I den gamle bydel i Odense ligger eventyrdigteren H.C. Andersens
fødested. I museet får du historien om digterens fantastiske liv - fra de svære år som fattig skomagersøn til århundredets største
eventyrforfatter. Du kan gå på opdagelse i H.C. Andersens univers,
bladre i hans bøger og rejser på skærme, og høre hans eventyr ved
lytteposter. I museumsbutikken findes et stort udvalg af bøger af og om
H.C. Andersen.
Den Fynske Landsby
Oplev et fynsk landsbymiljø som det så ud på H.C. Andersens tid, med
bindingsværksbygninger, blomsterhaver, hegn og gadekær - alt sammen
omgivet af dyrkede marker. På mange af årets dage og gennem hele
sommeren kan du møde folkene fra Levende Historie, som i deres
bondedragter og med daglige gøremål, er de med til at skabe liv og
stemning i landsbyen.
Museet på Koldinghus
Grænseborg - Kongeslot - Ruin og Museum. Grundlagt i midten af
1200-årene som borg, ombygget i 1400- og 1500 årene til kongebolig,
brændt 1808 ved spanske soldaters uforsigtighed med ild. Moderne
enestående restaurering, der blev tildelt Europa Nostra-Prisen 1993.
Kulturhistorisk museum med dansk kunst og kunstindustri siden
renæssancen. Danmarks største udstilling af dansk sølv. Internationale
særudstillinger.
Valdemar slot
På Tåsinge ligger det historiske Valdemar slot, som Christian den 4.
opførte til sin søn Grev Valdemar, som dog aldrig kom til at benytte
det, så historisk set er det nok mest kendt for søhelten Niels Juel.
Valdemars Slot har slået dørene op til det private hjem, for at dele ud
af den historie, som slottet og de omkringliggende bygninger kan
fortælle samt historien om familien, som har ejet stedet i 12.
generationer.
Naturama - moderne naturhistorie
Oplev, leg og lær - Naturama fortæller moderne naturhistorie, hvor dyr
til vands, til lands og i luften er iscenesat med lyd, lys og billeder.
Kom tæt på elge, bjørne, kronhjorte, vildsvin, hvalskeletter og en
isbjørn på 3 meter. Klø ræven bag øret, rør forskellige skind og
knogler, løs sjove opgaver og lær om dyrenes fantastiske verden.
Aktiviteter for børn og voksne i weekender og ferier. Café og butik. Se
program på deres hjemmeside.
Sommerhus i og omkring Faaborg
Kan du mod forventning ikke finde den ønskede feriebolig til dit ophold på Faaborg Feriecenter, så kan du prøve at søge efter et
sommerhus gennem DanCenter i stedet. Find bl.a.
sommerhus i Faaborg eller
hele Sydfyn. Du kan også finde sommerhuse på de Sydfynske øer såsom
Ærø og
Langeland.